Ejendomsselskabet Ole Bruun

Information til vore lejere

E-mail: Bruun@eob.dk
Tlf.: 4921-9033

Pludselig skade

Hvad gør du ved pludselig opstået skade?

Oversvømmelse, sprungne vandrør

Hvis det drejer sig om en absolut uopsættelig skade skal lejeren selv tilkalde assistance for at begrænse skaden og dens følgevirkninger.

Tilkalder lejeren selv assistance skal lejeren sørge for at få en skriftlig redegørelse af udbedringens omfang fra den udførende håndværker. Hvis det er muligt vedlæg foto/video dokumentation.

Helsingør/Snekkersten

I tilfælde af pludselig opstået skade som ikke kan vente til først kommende hverdag, såsom oversvømmelse, sprungne vandrør og lignende, Kontakt da vicevært René Evald via SMS 2347-5546

København:

I tilfælde af pludselig opstået skade som ikke kan vente til først kommende hverdag, såsom oversvømmelse,  sprungne vandrør og lignende, Kontakt da vicevært René Evald via SMS 2347-5546

Ved brand

Alarmer 112

Hvis strømmen går

Hvis du ikke har noget strøm i din lejlighed, kan fejlen ligge to steder:

  • Problemet kan skyldes en fejl i din elinstallation i din lejlighed.
  • Problemet kan skyldes en fejl i elforsyningsnettet udenfor huset.

Find selv fejlen:

Er det kun en del af din bolig, som er uden strøm?

Sikringen er sprunget:

  1. Sluk for sikringen.
  2. Sluk for alle stikkontakter og lamper som forsynes fra den defekte sikring.
  3. Udskift sikringen til en af samme størrelse.
  4. Tænd for sikringen.
  5. Tænd for stikkontakter og lamper en ad gangen.
  6. Springer sikringen med det samme, er der en fejl i din installation og du skal kontakte en el-installatør
  7. Hvis sikringen springer igen har du fundet den defekte brugsgenstand.
  8. Tag den defekte brugsgenstand ud af stikkontakten eller lampeudtaget.

Er hele din bolig uden strøm?

HPFI-relæet er afbrudt:

  1. Sluk for alle sikringer.
  2. Tænd HPFI-relæet.
  3. Tænd en sikring ad gangen.
  4. Hvis HPFI-relæet afbryder igen har du fundet den fejlramte sikring.

Sluk den fejlramte sikring, og tænd for de øvrige sikringer en ad gangen.

Hvad gør jeg?

Nogle gange kan sikringer “snyde lidt”. Selvom sikringen tilsyneladende ikke er sprunget, så prøv alligevel at udskifte den. Den lille farvede melder i midten af sikringen kan af og til fejle.

Hvis fremgangsmåden herover er fulgt, uden en fejl er fundet, kan du ringe til vores driftscenter eller din elinstallatør, da det kan være en stikledningssikring, der er brændt over.

Er dit HFI/HPFI relæ ikke afbrudt, eller kan du se, at dine naboer heller ikke har lys, er der sandsynligvis tale om en strømafbrydelse i hele området – ring til elselskabet i dit område.